For et års-tid siden havde jeg en idé om, at jeg skulle lave et eller andet ud af african flowers, så jeg gik i gang - og så gik jeg i stå efter fem stk.
Nu har jeg så haft fem stk. african flowers liggende i lidt over et år, og endelig fået mig taget sammen til at hækle syv mere, så jeg havde nok til en lille bold.
Jeg har fyldt bolden med pudefyld fra Ikea og puttet en rasleboks inden i, så nu siger den en lille fin lyd, når man ryster/kaster/triller den :)
En opskrift på african flowers kan findes HER.